23948sdkhjf

Netto tester midnatsåbent

Gode erfaringer fra tre døgnåbne butikker får nu Dansk Supermarkeds discountkæde til at afprøve en åbningstid fra 6-24 i udvalgte butikker
Seks butikker i Dansk Supermarkeds discountkæde Netto har fra 1. juni udvidet deres åbningstider endnu en gang.

Det skriver Dansk Handelsblad i sit nyhedsbrev.

Denne gang er der lagt 3-4 timer om dagen til, så de nu åbner klokken seks om morgenen og lukker ved midnat - som en slags "light"-udgave af de tre butikker i kæden, der nu har holdt døgnåbent i et halvt år.

Den nye test finder i første omgang sted i Aarhus-området, mens Odense-området måske kan komme til efter sommeren.

- Det er lidt af en forlængelse af testen med at holde åbent 24 timer i døgnet i tre butikker, som vi arbejder videre ud fra. Tankerne bag at prøve at holde åbent alle 24 timer ser langt hen ad vejen ud til at give mening, for det går faktisk rigtig godt i de tre butikker, siger direktør i Netto Danmark, Brian Seeman Broe.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11